Evaluering af modul 6

Vi har nu gennemført vores praktik på Tengeru Hospital i Tanzania. Herfra har vi fået et indblik i, hvordan det tanzanianske sundhedsvæsen fungerer og er opbygget. Det er et distrikt hospital, forholdsvis fattigt og derfor med få ressourcer. Vi tilbragte 1 uge på pædiatrisk afdeling, men kunne hurtigt se, at vi ikke kunne få opfyldt vores læringsudbytter her, og vi valgte derefter at skifte afdelingen. Resten af praktikken tilbragte vi i CTC-klinikken (som behandler HIV-smittede) og fødeafdelingen. Både på fødeafdelingen og CTC-klinikken mødte vi kronisk syge med HIV. Det var en god mulighed for at lære noget om denne kroniske sygdom og få opfyldt vores læringsudbytter.

I vores tid på fødeafdelingen blev vi klogere på samfundets tilbud til de gravide og nyfødte. Al behandling er gratis på fødeafdelingen, og barnet skal til månedlige tjek indtil det fyldte 5 år, hvor det skal vejes og måles. I vores daglige arbejde på afdelingen vejledte og underviste vi de nybagte mødre i pleje af deres nyfødte barn. Vi observerede desuden, når lægerne rådgav kvinderne omkring familieplanlægning. Her opfordrede de til, at kvinderne fik prævention eller blev steriliseret, alt efter, hvor mange børn de havde. Vi stødte på flere sygeplejefaglige problemstillinger på fødeafdelingen. Der var f.eks. kvinder på fødeafdelingen, der havde ladet sig få hjælp af TBA's (traditionel birth assistents), der brugte naturmedicin, ude i landsbyerne. Dette medførte i flere tilfælde komplikationer ifm. fødslerne, og i værste tilfælde førte det til død. En anden problematik var, at de gravide alle blev tilbudt 5 gratis sundhedstjek, men at der var en del der ikke mødte til disse af forskellige årsager. Sundhedstjekkene kunne være med at forebygge komplikationer, som i stedet først blev opdaget, når kvinden var i gang med fødslen. På fødeafdelingen fik vi også administreret medicin. Vi gav både intramuskulære injektioner kort efter fødslen samt antibiotika i anlagt PVK på kvinderne efter kejsersnit.

HIV-smittede fik også gratis behandling og medicin og blev tilbudt månedlige konsultationer i CTC-klinikken. De skulle først til en konsultation med en sygeplejerske, hvor de kunne vælge 3 emner de gerne ville diskutere med sygeplejersken ift. HIV. Det kunne være noget de var usikre på, ville blive klogere på eller lign. Hver 6. måned fik de desuden foretaget en blodprøve, der skulle vurdere, om der skulle ændres noget i behandlingen. I CTC-klinikken blev vi introduceret til nogle af de etiske problemstillinger, der kan forekomme hos HIV-smittede. Bl.a. er der ingen lovgivning der kræver at HIV-smittede informerer deres seksualpartnere omkring, at de er syge. Vi har generelt oplevet mangel på tavshedspligt på Tengeru Hospital, og det kan føre til, at patienter er bange for at blive testet og skulle hente medicin, da de ansatte hurtigt kan genkende en og sladre til bekendte. Vi erfarede også, hvordan kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forhold kunne have betydning for sundhed og sygdom. Bl.a. blev vi fortalt, hvordan nogle særlige stammer var overbevist om, at medicin var giftig og derfor nægtede at blive behandlet medicinsk, hvis de blev testet positiv for HIV.

Et læringsudbytte vi har haft problemer med at få opfyldt, har været "At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/ borgere under hensyntagen til den kroniske syges livssituation.", da kulturen generelt i sundhedsvæsenet i Tanzania ikke tager særlige hensyn til individets følelser og oplevelser af kronisk sygdom. Dette område er noget, der skiller sig særligt ud fra Danmark, hvor man vægter den enkelte patients behov meget højt i forbindelse med et behandlingsforløb. I Tanzania handler det mere om at behandle selve sygdommen end selve mennesket.

Det har været en rigtig spændende og udfordrende oplevelse at være på udveksling i et u-land.

Vi er rigtig glade for, at vi valgte at bo hos en lokal familie, da vi følte at vi lærte kulturen at kende på en helt anden måde, end hvis vi havde boet for os selv. Der har været mange indtryk at forholde sig til og reflektere over. Vi har fået åbnet øjnene for nogle helt andre problematikker end vi er vant til hjemmefra, og det har været utrolig spændende og lærerigt. Vi er blevet udfordret på mange punkter og er blevet skubbet ud af vores komfort-zone, men vi føler også, at det har været det værd, og at vi kan tage alle de ting, vi har lært med os hjem til Danmark.

Vi har fra andre studerende, der har været på udveksling hørt, at de har brugt 1 uge her og 1 uge der frem for at vælge et sted at være i længere tid. Vi valgte hurtigt at blive det samme sted gennem det meste af vores praktik, da vi følte at jo mere man investerede i en enkelt afdeling, jo mere fik man ud af det. Det tager tid for personalet at lære en at kende og have tillid til en. Men når de først har det, så kan man lære utrolig meget fra en afdeling. Vi har formået at opbygge en rutine på afdelingen, og personalet henvendte sig til os og gav os mere og mere ansvar. Vi har fået lov til at udvikle os meget på denne udveksling, både personligt og fagligt - og vi er godt klar over, at vi har fået noget helt andet ud af modul 6, end dem hjemme i Danmark, men er samtidig overbevist om, at udvekslingen har været med til at styrke os som kommende sygeplejersker.