Højskole i Kenya

Højskoleophold i Kenya

Når man rejser til afrika med Global Contact er der et obligatoriske højskoleophold i den første uge, som foregår i Kenya, nær Nanyuki. Her var vi af sted med 9 andre sygeplejerskestuderende fra hele landet, hvor vi blev introduceret til afrikansk kultur, problematikker i sundhedsvæsenet, swahili og mange andre ting.

Problematikker i det afrikanske sundhedsvæsen

Vi blev forberedt lidt på, hvilke forhindringer og problematikker vi kunne komme til at møde i sundhedsvæsenet og talte om, hvordan man kunne arbejde med nogle af de forskellige punkter. De største udfordringer, er:

• Mangel på remedier og medicin
• For få sygeplejersker til for mange patienter
• Dårlig infrastruktur
• Mangel på viden
• Fattigdom
• Hygiejne/ smitte
• Naturmedicin
• Religiøse overbevisninger (nogle tror ikke på medicin og hospitaler)

Det er mange problematikker man skal forholde sig til og de er meget anderledes end det vi er vant til derhjemme. Derfor bliver det en stor udfordring for os at skulle takle de forskellige, og vi er spændte/ nervøse på vores første møde med et tanzaniansk hospital.

Tilvænning til forholdene

På højskolen blev vi desuden udfordret på forholdene vi skulle leve under. Det har nok været sundt for os at prøve inden vi skulle ud og bo hos de lokale familier, men det har været noget der har krævet en masse energi. Nogle af de ting, der har krævet tilvænning har været toiletforholdene (et toilet med hul til jorden), det brune vand der kommer ud af vandhanerne, de mange dyr og insekter, daglige strømafbrydelser og den samme mad til hvert måltid (stort set). De to største omvæltninger har været bad og opvask. På et tidspunkt da vi var i bad, hvilket desuden foregik i iskoldt vand, forsvandt vandet, mens vi havde håret fyldt med shampoo. Så måtte vi tænkte kreativt og måtte bruge vores vandflasker med drikkevand til at få den sidste sæbe ud af håret. Vi var heller ikke fan af måden at vaske op på. Det foregik i 3-4 baljer med vand, hvor man startede fra højre mod venstre og rengjorde vores service med fingrene. For det meste var der sæbe i den første, men det lugtede som om det ikke så ofte blev skiftet ud. Så vores service blev rengjort i brunt og lugtende vand og sat til tørre indtil næste måltid, hvor det skulle genbruges. Vi er glade for at have fået det med, og det blev hurtigt rutine at gøre alle de her ting, så vi håber at det også kommer til at være sådan med fremtidige udfordringer/ omvæltninger.

Ekskursioner

Vi var på mange spændende ekskursioner på den ene uge, og nogle af dem gjorde et stort indtryk på os. Først og fremmest var vi ude og se et hospital i Nanyuki, hvor vi blev vist rundt på de forskellige afdelinger. Det er nogle helt andre forhold end det vi er vant til og for mange var det lidt af et chok at se at man kunne ligge flere i sengene ad gangen, at der ikke var noget privatliv eller blufærdighed og den lugt der var på nogle af afdelingerne. Vi kan klart anbefale at se dokumentaren om de sygeplejestuderende, der var på besøg på Jinja Hospital i Uganda, for at få et bedre indtryk af, hvordan hospitalerne er (https://youtu.be/IRgHzg88U1U).

Vi var desuden rundt og se hvordan de tre forskellige befolkningsgrupper (Bantus, Nilotecs, Cushites) boede i området, og lavede den ene aften aftensmad med de lokale familier. Det var en helt speciel oplevelse at komme med ind i hjemmet og se hvordan de bor. Faktisk var det en af vores undervisere, der var fra Masaai-stammen, der inviterede os med til hans landsby. Han havde en god vestlig kulturforståelse og virkede meget moderne - så vi var meget overraskede over, hvad vi mødte. Vi havde haft en forestilling om at han boede i et hus med køkken og badeværelse med hans kone og børn. Det vi mødte var lerhytter, toilettet bestod af en busk eller i bedste fald et afskærmet hul i jorden, køkkenet var et bål og børnene løb rundt uden sko på. Derudover havde han to koner og 10-12 børn - det kom an på hvem man spurgte. Så vi lærte virkelig at vores forestillinger omkring afrikanerne ikke lever op til virkeligheden. Vi er meget glade for at have haft denne oplevelse, både personligt og fagligt, da vi nu har en meget bedre forståelse for forholdene mange af vores kommende patienter kommer fra. Noget andet overraskende var deres manglende interesse for, hvor gamle de var og hvor mange søskende de havde. Der var stort set ingen der kunne svare os på dette.

Tak for nu! Kwa heri!

Tanya, Sara & Diana