Maternity ward
Efter blot en uge på pædiatrisk afdeling besluttede vi os for at skifte. Godt nok har vi hørt, at man bliver nødt til at give afdelingerne og personalet en chance for at komme ind på dem, men vi blev simpelthen så trætte af at løbe mod en mur. Så de to sidste uger har vi tilbragt på maternity ward - og vi har været SÅ glade for det! De to afdelinger kan ikke sammenlignes. De var ikke bedre forberedt på, at vi kom end den anden afdeling var, men de tog sig alle tid til at sige hej og var interesserede i, hvor meget vi har lært i forvejen og hvad vi gerne vil lære. Det viste sig desuden også, at pædiatrisk afdeling har et ry på resten af hospitalet for ikke at fungere. Hvis for tidligt fødte fødes bliver de sendt på et andet hospital frem for neonatal afdeling, som er en del af pædiatrien - "they will not get the help they need" sagde en af lægerne, da vi spurgte ind til det.
Vi startede fra dag 1 af ud med at hjælpe til stuegang, hvor vi målte værdier på alle "postnatal" patienter (efter fødsel) og derefter rapporterede til lægen, hvis nogen lå uden for normalen (allerede her havde vi lavet mere end vi fik lov til på pædiatrisk afdeling!). Vi bliver inddraget og assisterer lægen til fødsler - men ikke mere end vi er i stand til at håndtere. Når barnet er født hjælper vi med at veje, måle blodsukker og pakke børnene ind i 'kanga'er'. Vi har meget sygeplejefagligt at gøre på denne afdeling og vi får lov til at udvikle os. Især vores praktiske kundskaber bliver sat på prøve. Bl.a. lærer vi at give injektioner, skifte drop og måle blodsukker på de nyfødte.
Når kvinder føder i Tanzania, skal det helst foregå uden det store postyr. Hvis de larmer for meget bliver de tysset på og bedt om at holde mund. Lige efter fødslen forventes det at de rejser sig og pakker sammen og går ind og finder sig en seng at ligge i (hvor der højst sandsynligt allerede ligger en anden patient). Dem der har fået kejsersnit bliver typisk i 40 timer, mens dem der har gennemgået vaginal fødsel får lov at blive 24 timer, medmindre der er komplikationer.
Der er ikke pårørende til stede og det forventes at man kan tage vare på sig selv lige så snart barnet er ude. Kun kvinderne der har været i gennem kejsersnit får lov til at have deres egen seng og får hjælp til sårpleje og at skifte børnene. Vi har spurgt ind til, hvordan det kan være at der ikke er pårørende på afsnittet og vi har fået det svar at, hvis de tillader pårørende at komme, bliver det som et gedemarked og det er allerede meget trængt, så de har begrænset det til at man må komme og hente mor og barn når de er klar til at blive udskrevet. En anden problemstilling er at afsnittet består af et stort rum, hvor der ligger ca. 20-25 kvinder, typisk halvnøgne og i gang med at amme. Så for at bevare deres integritet, skal det være et frirum fra udefra komne.
Der er til tider meget kaotisk på afdelingen - 3 kvinder kan føde af gangen, og man kan risikere at blive sendt tilbage på antenatal-afdeling (før fødsel), hvis en anden kvinde pludselig er tættere på fødsel. Undervejs i fødslerne kan man risikere at skulle rundt og lede efter redskaber eller medicin der ikke er til at finde (fordi det ikke har nogen fast plads). Derudover hænder det af og til at de har glemt, hvilken baby der hører til hvem. Måden man løser dette på, er at man tager den yderste kanga af babyen og går ud og hører kvinden ad om hun kan genkende den. Vi har godt undret os over om det ind i mellem sker at en kvinde får det forkerte barn med hjem.
