Oplevelser fra fødeafdelingen

Vi får rigtig mange oplevelser med os fra fødeafdelingen - både på godt og ondt. Vi er bl.a. blevet konfronteret med døden, med kulturelle forskelle og problematikker og kejsersnit. Der er mange ting at reflektere over, og hver dag er uforudsigelig. Nogle af de oplevelser der har gjort mest indtryk på os, har været de nedenstående (NB: de kan godt være meget detaljerede):

Ambulancetur

Første uge blev Tanya og Diana sendt af sted med en sygeplejerske i ambulance til et større hospital efter to for tidligt fødte tvillinger var blevet sat til verden. De viste symptomer på respirationsdepression og havde brug for hjælp til at trække vejret - hjælp Tengeru hospital ikke kunne tilbyde.

Naturmedicin der fører til død

En dag mødte vi ind og begyndte vores rutine med at måle værdier på alle kvinderne. En kvinde lå efter kejsersnit uden barn, hvilket betød at den nok var til at finde under varmelampen i det andet rum. Godt nok er børnene pakket godt ind i deres kangaer, men denne var lukket helt til. Vi spurgte om det betød at barnet var dødt og til det fik vi svaret ja. Vi spurgte hvad der ville ske med liget, og til det fik vi at vide at det skulle afhentes af pårørende. Vi spurgte om moren var informeret omkring barnets død og det var der ikke nogen der vidste. Der blev spurgt rundt til det resterende personale og det viste sig at ingen havde informeret moren. Derefter gik en sygeplejerske ud og gjorde moren opmærksom på situationen. Der er ikke noget privatliv på afdelingen, så samtidig med at moren fik besked, fik resten af afdelingen det også. Efterfølgende satte lægen os ind i, hvad der var sket. Kvinden kom fra en lokal landsby, hvor der var blevet brugt naturmedicin for at hjælpe fødslen på vej. Det var noget kraftigt virkende, der var blevet lagt udenpå hendes underliv. Det reagerede med at hæve op, og dermed var hun ikke i stand til at føde vaginalt. Hun havde ventet for længe med at kontakte professionel hjælp og da hun endelig nåede til Tengeru, skulle barnet fjernes ved akut kejsersnit. Moren mistede to liter blod undervejs og barnet var meget svagt ved fødslen. Der blev ydet førstehjælp, men barnet overlevede ikke længe. Det er desværre et ret almindeligt problem, at kvinderne i Afrika ikke kommer på hospitalet i tide, når de skal føde og samtidig anvender traditionelle metoder.

Kejsersnit

Første uge overværede vi et kejsersnit, og vi var bestemt ikke forberedte på, hvordan det ville foregå. Desværre har ingen af os set, hvordan det bliver gjort i Danmark, og vi har derfor svært ved at finde hoved og hale i, hvad der var "normalt". Der var rigtig mange indtryk - ingen talte med patienten, sygeplejersken der skulle lave epiduralblokade brugte min. 10 forsøg på den stakkels kvinde. Blodtryksapparatet var meget utilregneligt. Kirurgerne havde gummistøvler på, og først forstod vi ikke helt, hvorfor det var nødvendigt, indtil de skar for og både blod og fostervand fossede ud på gulvet. Blodtrykket faldt fra 120/80 til 80/45 mmHg. Kvinden begyndte at ligge og ryste på briksen (stadig vågen) mens kirurgerne hev og trak i indvoldene for at få plads til at hive barnet ud. Derudover lød det som om de snakkede privat, da de stod og grinede undervejs i operationen. Ingen fortalte kvinden, hvad der foregik - og vi stod og tænkte på, hvordan man kunne overleve med så meget blod der forsvandt fra kroppen. Hun fik ikke ekstra blod, men havde et drop i armen. Da barnet var ude og var blevet tjekket, fik moren vist hvilket køn det havde, blev syet, fik plaster over såret, et lagen over kroppen og derefter kørt ud af operationsstuen og tilbage til fødeafdelingen. Transporten foregik udendørs, hvor alle pårørende og andre patienter der befandt sig på hospitalet kunne kigge på kvinden, der lå med et tyndt lagen over sig. Stien er ujævn og for at komme ind i fødeafdelingen skal man køre op ad en lille bakke, hvor man bliver nødt til at være min. 3 om at skubbe sengen. På afdelingen får hun lov til at sove i gennem, imens barnet ligger i en "kuvøse". De ser først hinanden igen når moren er blevet frisk ovenpå operationen.

'Dry Labour'

Vi har også oplevet en "dry labour", hvor der er mangel på fostervand. Fostervandet er normalt med til at fødslen går nemmere og barnet "glider" ud. Når det ikke er til stede, kan kvinden presse forgæves. Normalt ville en ultralydsscanning kunne afgøre det tidligere og dermed ville kvinden kunne få et akut kejsersnit. Denne kvinde var kun blevet tjekket en enkelt gang undervejs i sin graviditet og var først kommet til hospitalet da barnet var kommet for langt ned til at få det ud ved et kejsersnit, og hun skulle derfor føde vaginalt. Barnet sad fast, og ligegyldig, hvor meget moderen pressede kom den ingen vegne. Det endte med at den ene læge fandt sugekop frem, mens en anden læge og en sygeplejerske lagde al deres vægt på toppen af maven for at prøve at presse barnet ud. Stadig forgæves. Til sidst måtte de klippe kvinden op og barnet kom endelig ud. Det var gået for lang tid og barnet havde respirationsstop. Hjertet slog stadig, men den trak ikke vejret. Lægen gik i gang med førstehjælp med en Rubens ballon og efter 10 minutters tid satte de barnet til iltapparatet. Der blev kæmpet for den lille pige, men lægen var ikke optimistisk, og sagde at selv, hvis hun overlevede ville det være med svære handikap. Pigen døde to dage efter.

Det skal dog nævnes at langt de fleste fødsler foregår uden komplikationer og hver dag ser vi mange lykkelige mødre og vi nyder at gå rundt og tage os af de nyfødte babyer.